Da vores gamle køkkenspartel / paletkniv var ved at være noget slidt, besluttede jeg at lave en ny. I stedet for træ, valgte jeg gevir fra en dåhjort, så jeg også kunne lege med gravering. Jeg tænkte også det kunne være praktisk til tur, så man lettere kan se den, end en i træ.

Først mål af den gamle, op mod geviret.

Formen tegnet op med blyant.
Savet ud med en lille sav.

Det var nødvendigt at save lidt for meget af, da saven ikke kunne drejes nok til at følge formen.

Kanterne savet til.

Den var dog stadig alt for tyk!

Savet tyndere. Jeg ville egentligt have savet stykket af på den side der skulle være opad, for at “porene” ikke vendte ned mod stegepanden, men det fik jeg byttet rundt på.

En grov fil til at få en bedre facon, samt komme ind til det hårde nederst på paletten.

En fin fil, til at tage sporene fra den grove fil.

Sandpapir til at tage det brune lag, så man lettere kan se graveringen senere hen. Her roterende sandpapir på en boremaskine, for at jeg kunne nå at være færdig inden jul.

Finslibning med forskelligt sandpapir, til geviret var helt glat.

Oversiden slebet færdig.

Undersiden. Senere kom der dog mere af porelaget af, så der var hårdt gevir på en støre del af spartlen.

Mønstret har jeg først tegnet på papir, hvor formen på geviret er påtegnet. Herefter tegnet i frihånd på selve geviret.

Først er de store linjer tegnet op og så har jeg fortsat med flere og flere detaljer. Forkerte streger kan fjernes med viskelæder.

Den lille kniv til gravering slebet godt op, ellers er det slet ikke til at skære i det hårde gevir!

Linjerne er lavet ved at skære først fra den ene side og derefter den modsatte vej, så der kommer en “grøft”. Husk at passe på fingrene og ikke at krampe sammen i skuldrene.

Dybe mønstre har jeg lavet fra indersiden ved at først at skære omrids.

Efter alle sider er skåret fri, kan det midterste lettere fjernes

Flere detaljer.

En side næsten færdig.

Slebet igen, for at få ups’ere væk.

Kul gnedet godt ind, for at få farven helt ned i mønstret.

Jeg brugte en fugtig klud til at få den overskydende farve væk. Herefter kunne jeg se hvor mønstret eventuelt skulle skæres lidt dybere.

Det var også tydeligt de steder jeg var kommet uden for mønstret med kniven, eller geviret bare ikke var slebet glat nok.

Lidt sandpapir på de forkerte streger og de var snart væk igen.

Spartlen fik til sidst noget af den bivoks/olie blanding jeg havde lavet til min kuksa.

Den færdige køkkenspartel.

Undersiden.

Kanten. Mønstrene er inspireret af samisk gravering, kaldet duodji, sammen med hvad de ellers lavede af dekoreret håndværk. Gravering i ben og gevir bliver også noget gange betegnet som scrimshaw, en kunstform som blandt andet sømænd lavede.