Flere steder har jeg læst at kornblomst kan farve blå. Så da jeg så et par blå blomster, tænkte jeg de skulle afprøves. Da jeg kom tættere på, så jeg dog det var cikorie, men de kom med hjem til test. En hurtig metode er farvning i mikrobølgeovn. Praktisk, når man kun har lidt.

Blomsten, der ikke var kornblomst (Centaurea cyanus), men cikorie (Cichorium intybus).

Testet ved først at have den i blød i et døgns tid og derefter i mikrobølgeovnen i et par minutter, sammen med en stump alunbejdset uld og vand.

Resultatet blev lys gullig. Jeg tror desværre det er ved at være slut med kornblomster for i år, men så er der også noget at teste næste sommer.
Gæret svaleurt (Celidonium majus) – eller måske kun saften fra den – skulle også kunne farve blåt. Om det er en vandrehistorie, eller der er noget om snakken, aner jeg ikke. Og jeg har ikke kunnet genfinde linket på nettet.
Interessant, hvis jeg kommer forbi sådan en skal det da afprøves =)