I en del trin-for-trin med plantefarvning har jeg blot nævnt at ulden er førbejdset med alun, uden at gå specielt i dybden med det. Det prøver jeg hermed at rette op på.
Bejdsningen gør at farven hænger bedre ved ulden ved at åbne det yderste lag på fibrene. Standardmetoden er med alun, men man kan også bruge andre metaller, samt visse planter.

En almindelig garnnøgle, købt i butik. Praktisk at opbevare, men alt for kompakt til at bejdse eller farve på.

Dette garn er 85% uld og 15% mohair, men man kan bruge meget forskelligt. Opskriften er den samme, bare det er fra dyr. For eksempel silke, angora, cashmere, alpaca eller hund. Der kan også opnås spændende resultater hvis en del er syntetisk, der ikke tager imod farven. Så kommer der mere variation i det færdige produkt. Ligeledes hvis garnet består af en blanding af lyst og mørkt uld.

Garnet er vundet rundt om et eller andet, så det danner en stor cirkel. Her er brugt enden på en vugge. En stoleryg, nogle knæ eller (andres) hænder, er også udmærket. Man kan også købe eller lave forskellige stativer til at vinde op på.

Er ulden ikke i garn, men uspundet, eller som et færdigt stykke stof, er det naturligvis ikke nødvendigt at vinde det op.

For at sørge for cirklen ikke går op igen, bindes 3-4 stykker snor jævnt fordelt langs cirklen. De kan bindes med for eksempel et råbåndsknob. Her binder man først en almindelig knude. Læg mærke til hvilken side man fører over den anden. Her er det den øverste.

Så tager man samme tråd – nu den nederste – og binder igen en knude hvor den tråd er øverst.

Så strammes knuden.

 Binder man begge knuder hvor snorenderne skiftes til at bindes øverst (det vil sige her, at man ved begge knuder har ført den øverste over den nederste), får man i stedet en kællingeknude, som lettere går op af sig selv. Råbåndsknobet går ikke så let op af sig selv, men kan godt løsnes af en selv senere.

Ulden vejes i tør tilstand. Her er der fem ruller garn på ialt 263 gram.

Den lægges i blød i stuetemperatur vand, til den er gennemvåd. Gerne i en time. Garnet skal kunne flyde rundt i det.

Vej 10-25% alun af – kan købes i blandt andet Matas. Jeg bruger 10%, da det er let at regne med.

Alunnet opløses i lidt kogende/varmt vand. Lad være med et bruge et drikkeglas som her, jeg var flere gange ved at komme til at drikke af det!

Alunopløsning tilsættes enten iblødsætningsvandet, hvis man har gjort det i gryden, eller nyt vand, hvor ulden kommes i. Der må maks være 30 graders temperaturforskel på det vand garnet kommes i, fra hvor det var.
Vandet varmes op stille og roligt og simrer i en times tid eller to, mens man vender garnet fra tid til anden for at få bejdsningen jævn. Ulden må gerne stå til afkøling i vandet natten over.
Her har jeg brugt en gryde i rustfrit stå. Bruger man en gryde i aluminium, jern eller kobber, kan det indvirke på uldens farve.

Når det hele er koldt, vrides garnet forsigtigt for vand og det brugte alunvand hældes i afløbet eller surbedet, hvis man har sådan et.

Garnet skylles en til flere gange, til vandet derfra ikke mere er uklart. Her er brugt regnvand, da det lige var tættest på. Men vandhanevand er også fint. Brug eventuelt et uldvaskemiddel først, hvis du tror der er en del kemikalier eller snavs i ulden.

Garnet vrides igen forsigtigt og hænges til tørre. Helst et sted uden direkte sol (især vigtigt når det er farvet), hvis man har det.
Det grå garn er strømpegarn med 80% uld og 20% syntetisk. Jeg har blandt andet brugt noget af det til nålebundne strømper i forskellige farver.

Skyllevandet kan også komme i surbedet, eller gives til andre tørstende planter (eller hældes i afløbet).