Forskellig grøn med tagrør

Sidste år farvede jeg også grønt med tagrør. I år blev det ikke til en så stor portion, til gengæld fik jeg testet med syre, base, tin, kobber, jern, restbad og på grå. Det gav en fin variation over grøn.

Tagrør2 (1)

Tagrør (Phragmites australis) vokser på våde jorde, så tæt ved søer, åer og hav. De er bedst til at farve lige før de er sprunget ud og stadig kraftig lilla. Jeg var ude lidt sent, hvor de var sprunget ud, men de gav stadig farve.

Den skal helst bruges frisk.

Tagrør2 (2)

40 gram blomster.

Tagrør2 (3)

19 gram forbejdset uld. Man kunne også have puttet mindre i for kraftigere farve.

Tagrør2 (4)

Planterne har simret en times tid, hvorefter de er blevet siet fra vandet og garnet er kommet i og har også simret en times tid. Herefter stod det i gryden natten over, inden de blev skyllet.

Tagrør2 (5)

De små prøver er taget op og dyppet i forskellige efterbejdser. Flottest syntes jeg potaske (nummer fire fra oven) og jern (nederst) er.

Jeg har hørt at man kan få en rosa farve med tagrør ved at ændre syre/base forhold, men det havde jeg desværre ikke held med.

Den store rulle er det hvide garn. Den nederste rulle er på grå og den lille øverste rulle er lavet på farvebadet efter at det andet var kommet op. Også den har simret en times tid og så stået i vandet weekenden over.

5 thoughts on “Forskellig grøn med tagrør

    • Tak Vibeke 🙂
      Ja, her på siden er der et sted til at skrive sin e-mail adresse, så får du besked når der kommer nyt. Der er også link til Facebook.com/lonesnaturvaerksted, hvor der også står ved opdateringer.
      Ser du siden her via computer, er links i højre side, er det via mobil, ligger de nederst på siden.
      ~ Lone

  1. Pingback: Kemien bag plantefarvning | Lones Naturværksted

  2. Hej Lone

    Tak for tips. Din side er min vejledning – med små justeringer bl.a. fordi jeg farver stof.

    2 spørgsmål:
    Gemmer du farvevandet (fx på patentglas) og bruger igen?
    Har du erfaring med at fremkalde farven i sol/ varme? Jo jo, bæredygtighed/ miljø osv men egentlig mest for eksperiments skyld. Jeg forestiller mig noget med at putte planterne i et patentglas sammen med kogt vand… Tænker måske at de skal have et opkog, som sætter processen i gang og så derefter…

    Som du skriver kom jeg iøvrigt også nok lidt sent ud efter tagrør (20/8) fandt dog nogle der kun havde små hvide spidser. Nu må vi se 🙂

    Hilsen
    Christina

    • Hej Christina

      Jeg har prøvet det med at gemme, men som regel er der for lidt farve i til at det giver mening. Og oftest farver jeg med noget andet næste gang, hvor jeg så ikke ville vide om farven kom fra nuværende eller forrige farve.

      Det er kun en lille smule jeg har testet med solfarvning, det er ikke lige faldet sammen min tid til plantefarvning og solskin 😄

      ~ Lone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *