Jeg fik et lille gedekid, der desværre var død under en uge gammel. Skindet hjernegarvede jeg. Det vil sige, det blev mere pergament, end pels.

Kiddet hængt op i det ene bagben.

Jeg har skåret op rundt om fødderne, ned langs benene og i midten af maven og begyndt at trække skindet af.

Den sorte streng der hænger ned, er resten af navlestrengen.

Halvvejs trukket af.

Og resten. Der er ikke meget tilbage af sådan en lille størrelse.

Bagsiden af skindet skrubbede jeg forsigtigt med en lille stålbørste, for at få hinder af.

Nærbillede.

Herefter vasket i vand, for at få det sidste blod af.

Jeg havde hængt det til tørre til dagen efter, så det kunne strækkes godt for at åbne huden for garvemassen. Desværre var det meget varmt, så det var tørret så meget at skindet flængede. Det er meget meget tyndere end skindet fra en voksen ged!

Optøet hjerne fra et rådyr som jeg havde i fryseren. Som regel bruger man bare hjernen fra det dyr man skal garve, men nu havde jeg det andet liggende.

Det ligger i lidt ekstra vand.

Hjernemassen masseret godt ind i skindet. Tænker det måske er bedst til hvis man skal lave læder, ikke pels, da pelsen sugede massen rigtig meget. Egentligt burde der være nok til flere omgange med stræk af skind ind i mellem, men her blev det meste suget op. Og det selv om hjernen fra et rådyr er større end et gedekid.

Skindet er blevet rullet og vredet som en karklud, hvorefter det hænger til tørre. Man kan eventuelt hænge det i røgen fra et bål, for at røggarve det også.

Skindet vasket i brun sæbe og efterfølgende skyllet i flere omgange vand, til det er rent.

Pelsen kunne dog ikke klare til den omgang og sad så løst at jeg besluttede at tage det af. Det var meget let og kunne bare plukkes af i totter. Især den lyse pels.

Det meste af pelsen plukket af. Undervejs har jeg strukket skindet, for at få det så stort som muligt.

Jeg skulle dog være meget forsigtig, der gik let huller i!

Skindet blev meget pergamentagtig, men det har også muligheder.

Der er desværre stadig både den store flænge og de små, så jeg kan nok ikke lave et trommeskind. Kun et meget lille et. Men det kunne også bruges til at indbinde en lille bog, eller prøve at tegne på med blæk.

Som lidt ekstra info, prøvede jeg at lægge kraniet i en myreture. Jeg havde sat en skål over med sten på, så der ikke kom dyr om natten og stak af med kraniet. En del af kæben forsvandt dog stadig. Myrene var interesserede, men det gik lidt for langsomt, taget i betragtning at jeg snart skulle flytte.

Så jeg kogte kraniet og kom det tilbage i tuen. Desværre må jeg have givet det for lang tid, for det endte med at falde helt fra hinanden. Så konklusionen er at både kranie og skind fra gedekid er meget skrøbelige og skal behandles en helt del mere end almindelige skind.