Nålebinding er en meget gammel metode til at lave hatte, handsker mm, inden strikning og hækling kom til Danmark. Man har kendt det helt tilbage fra vikingetiden. Teknikken er simpelt fortalt, at man laver en masse knuder. Nålene til det ligner brede stoppenåle og de er lette at lave selv. Et dejligt overkommeligt projekt, til hvis man har en lille stump træ eller andet i overskud.

Her er brugt et stykke valnøddetræ. Først savet ud cirka i form.

Ved denne har jeg lavet hullet først, men det kan lige så fint laves til sidst. To huller er boret ved siden af hinanden.

Så har jeg fjernet det imellem hullerne med en kniv og slebet hullet glat. Der skal være plads til at en uldsnor let kan gå igennem.

Nålen er slebet glat med sandpapir. Groft-finere-finest. Herefter gjort våd, så de små fibre i træet rejser sig. Efter den er tørret, er den bleve slebet igen. Det er gentaget et par gange.

Nålen har fået en gang linolie med cedertræ, for at trække den røde farve frem. Alt træolie eller voks kan bruges.

Her er de nåle jeg har lavet ind til videre. De er vel 7-12 cm lange. Fra venstre til højre: valnød, moseeg, wenge, birkeknude, kirsebær og hvalrostand. Der er meget stor forskel på at arbejde i de forskellige materialer. Hvalrostand er meget hårdt. Moseeg flækker let. Frugttræer er generelt bløde.

Der er ikke nogen grund til at have mere end en-to (praktisk at have to, når man laver strømper eller andet ens), men de er flotte. Og det er dejligt at bruge en nål, man selv har lavet.

Til toppen af siden