Til min kappe, manglede jeg et spænde til at holde sammen på den. Af et stykke gammelt jern, lavede jeg et ringspænde, inspireret af nogle af de simple spænder fra vikingetiden.

Gammel jernstang. Ved ikke hvad den har været brugt til, men det var i hvert fald for tykt til at lave et spænde af.

Det var også for langt, så først er et passende stykke savet af.

Først er spidsen varmet godt op i essen.

Derefter hamret med en stor flad hammer, til stangen er blevet passende tykkelse. Den skal tilbage i essen en del gange og blive varmet op igen. Det kan være en fordel at smede om aftenen, så man lettere kan se om jernet stadig er rødt. Smeder man ikke alt den tid jernet er varmt, skal man brugte alt for meget tid på at varme op. Og slår man på jernet, mens det er for koldt, risikerer man det brækker.

Når spidsen er tynd nok, kan man fortsætte med at varme næste stykke op.

Og så hamre det tyndt. For at få stangen rund, skal man huske at dreje stangen, så det er eventuelle kanter man slår på. Ellers kan man hurtigt få stangen firkantet i stedet. Man skal dog ikke dreje samme retning hele tiden, så bliver jernet tvistes og det er ikke til at lave en spids, uden at den flækker.

Ved at lave munden i dragehovedet. En mejsel er hamret ned, først fra den ene side og så fra den anden. Alt smedning er mens jernet er rødt, men mange billeder er taget efter jernet er kølet.

Nærbillede af mejsel og mund.

Øjet er lavet med at sætte en spids skrue ned på det varme jern og give enden af skruen et par slag.

Formen på ringen kom ved at bruge spidsen på ambolten og slå på jernet, så det kom til at følge amboltens form.

Hale og hoved formede jeg ved at holde på ringen med en stor tang og så klemme jernet i den rigtige form med en mindre tang.

Halen var sjov at lave. Og så skulle den næsten ikke ind i essen, før jernet var rigeligt varmt.

Nålen til spændet er i essen. Det er lidt bredere det stykke der skal omkring spændet, end selve nålen. Selve nålen skal være tynd nok til ikke at ødelægge kappen for meget, men tyk nok til at kunne holde kappens vægt.

Nålen er sat på, ved at varme godt op og så bruge en kombination af hammerslag og tryk med tænger. Pas på med for meget varme! Første gang brækkede enden af nålen af for mig. Det er den der ligger til højre. Men det gjorde ikke så meget, for stykket skulle alligevel være noget smallere for at kunne drejes omkring ringen. Og nålen er alligevel ret lang.

Spændet set fra forsiden. Jeg må hitte ud af hvordan jeg får en mere jævn overflade, men det bliver en anden gang.