Det har nok altid været nødvendigt at udvide tøjet fra tid til anden. En kile – et trekantet stykke stof – er praktisk til det formål, da det som regel er mere i den ene ende end den anden, at der er brug for mere plads. Men formen vælger man selvfølgelig efter, hvor der er brug for ekstra plads.

I dette tilfælde er det faktisk omvendt. Et rådyrskind har været udgangsmaterialet for en trøje, men det dækker kun ryg og noget af armene. Det var nødvendigt at sy skind på resten.

Det brune skindærme er allerede syet på rådyrskindet. Der var dog ikke forben på det skind her, de er i stedet blevet taget fra bagbenene på et andet skind.

De to kanter er lagt over hinanden og syet sammen med kastesting. Snoren der er brugt er vokset senetråd – dog syntetisk, da der ikke var tid til at lave det rigtige. Men det opfører sig på samme måde. Det er vigtigt ved vokset tråd ikke at have den alt for lang, da man så når at få slidt voksen af. Den kan dog vokses løbende med for eksempel bi voks.

Da det er fra to forskellige skind, er der lidt farveforskel.

Kilens sider er syet sammen med resten af skindet, ved at lægge dem dobbelt og så sy rundt om. Da benene var klippet lidt skævt, skulle der trækkes noget i den ene side, for at få den til at passe til skindet.

Kilen syet i hele vejen.

Nærbillede. Nederst er den ikke syet fast, da der hænger en klov fast i den anden ende.

Fra retsiden.

Jakken set bagfra, sammen med nogle af det andet tøj fra Sagnlandet Lejre. 

Og forfra.

Princippet er det samme når man vil have større bukser, trøje, nederdel eller andet. Oftest vælger man at bruge samme farve stof, men man kan også vælge at bruge en kontrastfarve som her.

Til toppen af siden