Svampe er nu fascinerende! De har det med at poppe op – ja som paddehatte – når man kigger den anden vej. De kommer i et mylder af farver og størrelser og har det med at danne smukke mønstre på træer og i skovbunden. Der er nogen eventyrligt over dem og samtidig meget jordbundet. Udover de har det med at poppe op i mine tegninger, kan de spises, pynte og bruges til at farve med.
Jeg kender desværre ikke så mange svampenavne, men nyder den variation de giver i skoven.
Det er inponerende så mange former, de kan have. Fra flade over skålformede til runde. Farverne i de flade, skulle afhænge af hvilke mineraler, der er i træet.
Svampejægere foretrækker svampe uden for mange bidmærker. Men det kan nu danne spændende mønstre og variationer i farverne.
Apropo farver, så bør disse ikke spises, men flotte er de. Det er vildt at naturen kan danne en så klar rød farve. Eller er det vores øjne, som har udviklet sig til at se den så tydeligt?
Ny og gammel blækhat. De nye kan vist spises. De gamle er bare sjove.
Tænk at sådan en lille stilk kan holde en så stor hat!
Jeg har tit tænkt at det er spøjst hvorfor vi har udtrykket “svampeformet”, når svampene har så mange mange forskellige former. Det er bare at have øjnene med sig.