Illustrationer

Formidling gennem tegninger og malerier

Dyk ned i en overset verden. En verden, der rummer vilde farver, fantastiske arter, og smukke detaljer. En verden, der er beboet af væsener, der lokker, skræmmer og fascinerer. En verden lige uden for din dør. Nemlig naturen og de mange sagn og legender, der er blevet fortalt gennem historien. 

Herunder kan du se nogle af mine tidligere projekter, med bl.a. faglitteratur, underholdning til børn og vægdekorationer. 

Jeg vil meget gerne høre mere om dit næste projekt og dine tanker om illustrationerne til det. Bl.a. hvilken stil ønsker du? Hvor mange detaljer? Hvor stort? Og selvfølgelig hvad det er til. F.eks. naturhistorie, infotavle, videnskabsformidling, børnebøger, våbenskjold/heraldik, opgavehæfter, krus, kiste, kort eller plakater. Skal det være forside/ryg/bagside på en bog, eller også illustrationer i bogen?

Kontakt mig for at høre om muligheden for at udstille nogle af mine værker, eller bruge nogle du ser her på siden. 

Research

Hvis du har en idé, men mangler at gå i dybden med f.eks. historiske fakta, konkrete tal, eller lignende, så researcher jeg også meget gerne! Det kunne være hvilke sagn der er i dit område, hvornår man begyndte på et bestemt håndværk, hvad for noget tøj man formentlig gik i på et bestemt tidspunkt i historien, hvornår en bestemt art kom til Danmark osv. Jeg skriver også gerne det hele om til en sammenhængende tekst, du kan bruge sammen med illustrationerne.

Materialer og stilarter

Jeg arbejder oftest med akvarel, pen og blyant, da jeg elsker den måde, som de matcher naturen og eventyrerne. Både natur og eventyr bygger på faste rammer i form af naturlove og traditioner, men begge har også en stor grad af variation og uforudsigelighed. Noget som fastholder opmærksomheden og pirrer nysgerrigheden.

Min stil er ofte med vildt mange detaljer, eller inspireret af en eller flere forskellige stilarter. Bl.a. almuestil, gotisk kunst (både den originale og moderne varianter), steampunk, national-romantisme, realisme, middelalder-manuskripter, art nouveau, skønvirke, klassiske naturhistoriske illustrationer, kinesiske malerier og tegneserier.

Jeg er også inspireret af forskellige kulturer og religioner. Bl.a. her fra Norden med sagaer og diverse kristne retninger; samisk, inuit, keltisk og Germansk kultur; samt neopaganisme/nyhedenskab, såsom Wicca, asatro, druidisme og New Age trosretninger, der også lader sig inspirere bredt.

Samtidig vil jeg gerne pointere at det er vigtigt for mig at være tro mod de historiske kilder der er, hvis jeg skal illustrere fakta. Bl.a. at våben, tøj, frisurer og planter er så historisk korrekt som muligt.

Pris

Prisen på illustrationerne afhænger af tidsforbruget til projektet. Min timepris er 625,- kr/time plus materialer. (500,- kr/t uden moms).

Det er selvfølgelig gratis at få et uforpligtende tilbud.

Vil du gerne selv være bedre til at illustrere, så se mine kurser i naturværkstedet.  Og ønsker du at købe originaler, tryk og downloads, så kik i butikken

Gallerier

Herunder kan du se nogle af de forskellige projekter jeg har lavet og genrer jeg ofte arbejder inden for.

Hammel rutebilstation: kæmpen Kappel og bærberisfejden

To udkast til et vægmaleri i Hammel, med udgangspunkt i henholdsvis en gammel myte og en forskning i svampe, der startede i byen. 

Ord-rødder

Illustrationer omkring oprindelsen til forskellige navne. Ved hver er der desuden ekstra uddybende information om navnet. F.eks. om gudinder med navnet, kendte personer der har indvirket på ordets udbredelse, kulturer, sagn eller lignende relevant.

Malebogen “Fra aborre til åkande”

En malebog med arter fra den danske natur og små opgaver til at udforske dem. 

Spot illustrationer

Inkl. vignetter. Illustrerer et enkelt element eller øjeblik i en bog. Fra fagbøger til børnebøger. Det kan også være i form af små vignetter, f.eks. i afslutningen af et kapitel. 

Havejournal (kalender) + andet om haven

Ting at gøre i haven og om at dyrke planter, fortalt gennem tekst og billeder. Nogle i tegneseriestil. 

Bogmærker

Der er vel grænser for hvor mange bogmærker man kan have behov for? Nej, ikke når man bruger dem til at markere opskrifter i kogebøger der skal testes, favoritdesigns i kunstbøger, den der teknik man aldrig kan huske starten på i broderi, osv. Udover selvfølgelig for at man kan se hvor man er nået til i den/de bøger man er ved at læse.

Fantasi / fiktion

Inspireret af kendte eventyr og sagn – især fra Danmark og Norden, samt egne fortolkninger af mystiske væsener og verdener. 

Artsplakat

En nørdet rejse ind i navnenes oprindelse, med udgangspunkt i danske arter og alfabetet. 

Natur

Et af mine favoritemner at male, er natur. Både med mange detaljer, hvor arten er i fokus. Men også når der er natur i baggrunden, prioriterer jeg at det er rigtige arter, som beskueren kan genkende fra sine omgivelser. Det er især den danske natur jeg finder inspiration i, men det hænder også at der sniger sig et par tropefisk, en dinosaur eller en polar fugl ind. 

Spiselige planter

Fra bogen “Bushcraft i Norden” af Jesper Hede. Udgivet af Muusmann Forlag.

Diverse

Der er også mulighed for at få malet noget, der ikke er fladt, eller hvor det er en genstand, som skal dekoreres. 

Klassisk tegning

Illustrationer hvor selve genstanden, som den ser ud, er det vigtigste, frem for at understøtte en stemning. Så f.eks. hvordan lys og skygge falder, perspektivtegning, hvilke grundformer figuren er opbygget af. Det kan være med farve, eller kun i blyant, udover evt. at bruge papir i f.eks. lys grå, brun eller gul. 

Til toppen af siden