Efter at have plantefarvet flere pustede æg med både koldfarvning og ved kogning, ville jeg lave et sidste forsøg i år med plantefarvede påskeæg. Nemlig nogle, der kan spises bagefter. Problemet er at plantefarverne helst skal have noget tid for at virke og jeg ville helst ikke have stenhårde æg. Men resultatet blev brugbart.

Materialer jeg brugte: kogt rødkål, rødløgskal, gulerod og blåbær. Samt æg, hvor jeg ikke havde fjernet printet, samt nylonstrømper til at farve i.
Jeg brugte ikke alun, da jeg ikke kunne finde ud af om det måtte bruges til madvarer. Desuden en aluminiumsgryde, da jeg ikke havde andre til rådighed, selv om jeg ved det ikke skulle være så godt at farve i.

En hel gulerod i strimler.

Skallen fra et stort rødløg. Jeg pakkede det, så yderskallen vendte ind mod ægget. Det er min erfaring at det farver mest. Selve løget farver ikke rigtigt.

Blåbær tøet op og lettere mast. De farver en del.

Godt med kogt rødkål. Havde jeg brugt alun, ville jeg have drysset lidt i strømpen inden det hele kom i, samt lidt til sidst, inden der kommer knude på.

I gryden lagde jeg også et ekstra æg løst ned i. Derefter et lille låg at det kunne være nede i gryden og holde æggene under vandet. Her kogte æggene i fem minutter, så jeg var sikker på at de i hvert fald var blødkogte.

Efter de fem minutter, smugkiggede jeg til æggene. De havde ikke farve overhoved. Jeg tog dem af varmen og lod dem stå køligt i en halv time. Stadig minimal med farve. Så de fik lov til at stå cirka to timer ekstra.
Farverne var noget anderledes, end med alun uden aluminiumsgryde.Man kunne stadig se det lyserøde print utydeligt på de lyseste æg.
Rødløget farvede gul/rød i stedet for grøn (nederst).
Blåbærrene farvede dog stadig blåt (nederst til højre).
Rødkålen farvede ikke lilla, men bleg blå (øverst til højre).
Guleroden gav ikke orange, men grålig grøn (øverst til venstre).
Og ægget i gryden blev grøn, selv om farven i gryden var meget dyb rød (nederst til venstre).

Uden skal. De æg, hvor skallen var flækket under kogning, havde fået farve på selve ægget også. Det der havde lagt løst i gryden, havde jeg selv flækket hist og her efter de fem minutters kogning, for at se effekten. Den blev senere tydeligt mørkere i revnerne, hvilket også kunne ses på ægget. En effekt, der helt bestemt kunne arbejdes videre med.
Æggene kunne spises, men var dog alt for hårdkogte for min smag. Men kan sikkert bruges til æggesalat.
Bonus æg: tre æg kogt i syv minutter, sammen med skallen fra et enkelt rødløg. De fik en fin gyldenbrun farve.
Pingback: Pastelpåskeæg med plantefarve | FormidlerLone
Pingback: Koldfarvede æg | FormidlerLone
Med alun ville jeg være mere bange for at det smagte frygteligt, end at det var giftigt. På dåsen står en opskrift på modellervoks til børn, så giftigt i små doser er det altså ikke. Smagen derimod er væmmelig!. Ved gennemlæsning af sikkerhedsdatabladet kan man udlede at langvarig indånding af støvet kan føre til astmalignende lidelse. http://files.matas.dk/Alun_v1-0.pdf Det ser altid ud som bål og brand, men hvis man læser grundigt efter, er der ingen kendte giftvirkninger.
PS. Flot skrifttype du har i overskriferne.
Enig. Havde det været farligt at spise, ville det stå på pakken. Kan huske jeg læste det med at det ikke var godt at indånde. Især vigtigt når man pøser en masse op til garvning 🙂