Efter at have farvet min kappe med heksesting med ellekogler, var det tid til anden række heksesting. Plus en midtersyning for at holde heksestingene på plads. Men først, hvordan man splejser to ender uldtråd sammen.

De to ender er blevet fluffet ud, cirka lige meget på begge tråde. Garnet er noget af det jeg farvede med brunporesvamp og derefter spandt på håndten.

De to ender lagt over/imellem hinanden.

Enderne vædes med lidt vand eller spyt og rulles derefter sammen mellem håndfladerne.

Der rulles til man ikke mere kan se hvor enderne er sat sammen. Selv om de sidder ret godt sammen, er det stadig en god ide at lade være med at trække for hårdt i tråden lige der omkring.

Den gule tråd krydser over den hvide tråd og nedenunder den hver anden gang. Det første til en del trævlen op, da jeg ofte glemte at føre den under.

Den holdetråd jeg havde lavet til at starte med, fjernede jeg herefter.
Normalt laver man heksesting på den side hvor folden er, så stinget kan holde stoffet på plads, når det krydser over.

Eftersom stingene er så store, er de også lidt løse. Man plejer også at lave dem mindre, men jeg havde lyst til at se hvordan de så ud i lidt større udgave.

Jeg syede en lille syning, der hvor gul og hvid tråd krydsede hinanden. Kappe færdig.
Pingback: Firkantet kappe med heksesting | FormidlerLone
Pingback: Farvning med ellekogler i fodertønde med varme sten | FormidlerLone
Pingback: Første forsøg med håndten | FormidlerLone
Pingback: Ringspænde til kappe | FormidlerLone