Hånddukke af kranie og læder

Halloweenkostume, hvor den ene arm er “dragens” hals og hånden styrer hovedet.

Rimelig tyndt læder og et lille lammeskind skåret i strimler og syet sammen med sadelmagersøm hvor en vokset tråd trækkes halvvejs igennem. Herefter syes der op og ned fra hver side. Sys fra vrangsiden. En armlænge oppe er der ikke syet, så armen kan komme i her.
Jeg brugte også kontaktlim til kæben og nogle løse tænder.
Enden på læderet er skåret i en kile der er limet fast med kontaktlim i underkæben. Efterfølgende limede jeg et stykke træ over, for at gøre det mere stabilt og lettere at styre.
Rødt filt klippet til og limet i over- og undermunden.
Pelsstykket limet på toppen af kraniet. Det var så stort at kæben af sig selv åbner sig, så man med hånden indeni kan lukke munden. Virker dog ikke helt optimalt. Tror jeg en anden gang skal lave noget så hånden spændes fast, så man ikke både skal holde fast og animere munden.
Maser af kontaktlim: først på begge flader, så vente til det var tørt før fladerne blev sat sammen. For at undgå kæben åbnede sig for meget, borede jeg et hul i underkæben, så jeg kunne binde den på overkæben.
Div. pynt limet på fra rester.
På læderet blev det syet på med rimelig store sting.
En trøje er klippet op på fronten af det ene ærme og syet sammen med dragen, så der ikke bliver en tydelig sprække hvor armen sættes i og det stadig ser ud som om man har to arme. Dem anden arm og halen på dragen er fyldt op med kasseret tøj/stof.
Færdig drage. Halen er sat fast et par stedet på trøjen og det samme er den ekstra hånd. Tror jeg hitter en handske at sætte på for enden.

2 thoughts on “Hånddukke af kranie og læder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *