Påsyning af spejdermærker

Da jeg havde lidt forskellige mærker der skulle på, testede jeg med et par forskellige stingtyper. Målet var noget der ikke tog for lang tid, men stadig holdbart. Og så helst “usynligt” – jeg har gået for meget på håndarbejdsskoler m.m. til at være ligeglad. (I hvert fald med dem jeg selv syr.)

Sytråd i ca samme farve som kanten på mærket. Lav en knude på tråden og før igennem fra bagsiden. Brugte nok ca 50 cm sytråd (fra hånd til knap armhule samme side), men det afhænger af hvor tæt stingene laves og størrelsen på mærket.

Knaphulssting / buttonholestitch

Første gang så op fra bagsiden og ned på ydersiden af mærket i en lige linje. Igennem uniform – ned lidt under kanten og op samme sted som før. Dernæst igennem stinget oppe i toppen.
Sytråden laver et loop til venstre og føres så oppefra: over sig selv, ned under kanten på mærket, ned og op gennem uniformen og op lige ved den inderste kant på mærket. Stram til.
Fortsæt hele vejen rundt og bind et par knuder på underkanten af mærket til sidst. Før nålen igennem til bagsiden og klip af (så skal man ikke klippe så tæt og risikere at klippe for meget over).

Tungesting / blanketstitch

Start som foregående. Men sy i stedet nedefra og op.
Knude til sidst.

Risting

Jeg har før bare syet skråt rundt om. Det er rimelig hurtigt, men ikke helt så usynlige som det andet. Da det ikke tager så meget længere med de andre, vil jeg nok fortsætte med det til de næste mærker.

Vil man klare det endnu hurtigere, skulle tekstillim være sagen.

Lommer: især når det er en børneuniform er det svært at få hånden derind, især til det nederste. For at undgå at sy lommen helt til, kan man lægge noget fast derned, som der ikke sker noget ved kommer nålemærker i. Her blev det lige sangbogen, men et stykke læder/pap ville også virke fint.

Generelt med knaphulssting og tungesting; så roder jeg generelt rundt i dem og skifter efter behov. Her var det fra højre mod venstre, men oftest syr jeg modsatte vej, så kan jeg lettere holde på det sting jeg lige har lavet og sørge for at sytråden langs kanten på mærket er mere under mærket end over det.

Vil man gerne have mærkerne sat mere solidt på, kan man sy med dobbelt tråd og lave mindre sting. Kan være en god idé hvis man ved brugeren er en der skal igennem alt tjørnekrat på vejen, eller man ikke forventer at skulle skifte uniformsstørrelse sådan lige og derfor skal flytte dem alle.

https://dds.dk/artikel/uniformsvejledning-og-placering-af-maerker her er en god vejledning til hvilke mærker der skal hvorhen på uniformen hos Det Danske Spejderkorps.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *