Nisseske med huljern
Hvad der startede med at være en almindelig ske, lavet med huljern i stedet for skekniv, udviklede sig til at blive en lille forslugen nisse.
Hvad der startede med at være en almindelig ske, lavet med huljern i stedet for skekniv, udviklede sig til at blive en lille forslugen nisse.
Af et stykke gevir fra sikahjort, ville jeg lave et vedhæng til en halskæde. Af form valgte jeg en spiral, så mest muligt at yderteksturen på geviret blev beholdt. Det svære var, at få skåret formen i midten ud.
Appelsin med nelliker dufter dejligt. Jeg havde bare lyst til at lave noget andet end den traditionelle røde sløjfe. I stedet blev det inspireret af macrame teknikken, hvor man laver net, smykker, med mere, ved at binde knuder på snore. Her har jeg tilføjet røde perler til grønt garn.
I forbindelse med et event med vikingehåndværk, ville jeg lave et certifikat til deltagerne efterfølgende. Og så var det jo oplagt at lave dem som runestave. Egentligt var runestave en form for kalender og om træstave også blev brugt til meddelelser, ved jeg ikke. Men de er lettere at lave, end hvis jeg skulle til at hugge dem i sten. Og helt bestemt lettere at transportere.
Jeg ville gerne have en pose, som kunne foldes helt ud til den var flad. Så kunne der være en madpakke eller et hobbyprojekt i, lige klar til at have med. Da jeg havde en masse snor i forskellig farve fra et plantefarvningskursus, valgte jeg at lave en nålebunden pose med dem.
Jeg havde fundet en rigtig flot fyrsvamp. Planen er at den skal forarbejdes til at kunne tænde op med, men inden da, tænkte jeg den kunne være en fin base til en dekoration. Den skulle bestå af ler fra den lokale mark, bivokslys og materialer fra skoven bagved. Men at få det til at hænge sammen, var ikke så ligetil.
Når man kigger på hvad folk har med i deres pose til optænding er der stor forskel på indholdet og nogle har måske endda en del forskelligt med. Jeg var nysgerrig på, hvad der var bedst. Derfor gik jeg samen med Camilla fra min klasse, for at teste hvilket der brændte længst tid.
Jeg ville gerne have en tændstikæske, som lidt bedre kunne tåle vand end dem af pap. Man kan købe mange i plast, men de er nu tit ikke så kønne. Derfor besluttede jeg mig at lave en i sælskind, inspireret af inuit og samisk håndværk (kaldet duodji). Den kunne selvfølgelig også laves uden mønstre, men jeg syntes det var sjovt at lege lidt med de konstraster, der alligevel var i det skind jeg havde.
Nu hvor det er begyndt at blive hurtigt mørkt, er det tid til at lave tænde lys indenfor. Jeg har prøvet at lave nogle ud fra det fund af vokslys, der var i Mammengraven fra vinteren 970-971, med en væge af snoret lærred. Jeg har dog ikke lavet det som bloklys, men støbt i muslingeskaller, for at få en form for fyrfadslys.
Senetråd har været brugt til rigtig meget i løbet af historien. Fra syning af tøj til værktøj og våben. Jeg havde fået at vide, at det skulle være ret tidskrævende. Men det der tog længst tid, var at skaffe nogle ben med passende sener i. Endelig fik jeg fat på et sæt rådyrben og arbejdet kunne gå i gang.