Svampefarvning med randbæltet hovporesvamp
En svamp, der minder ret meget om fyrsvamp/tøndersvamp og som giver cirka de samme farver. Randbæltet hovporesvamp er bare meget nemmere at arbejde med og lige så almindelige
En svamp, der minder ret meget om fyrsvamp/tøndersvamp og som giver cirka de samme farver. Randbæltet hovporesvamp er bare meget nemmere at arbejde med og lige så almindelige
Efter at have farvet min kappe med heksesting med ellekogler, var det tid til anden række heksesting. Plus en midtersyning for at holde heksestingene på plads. Men først, hvordan man splejser to ender uldtråd sammen.
Her kommer et par klassikere inden for båloptænding, man selv kan fremstille hjemmefra: char cloth, som ulmer længe, og stearin bomber, som brænder længere tid end papir i sig selv.
Efter at have plantefarvet flere pustede æg med både koldfarvning og ved kogning, ville jeg lave et sidste forsøg i år med plantefarvede påskeæg. Nemlig nogle, der kan spises bagefter. Problemet er at plantefarverne helst skal have noget tid for at virke og jeg ville helst ikke have stenhårde æg. Men resultatet blev brugbart.
En let måde at plantefarve æg på, hvor det ikke er nødvendigt at holde øje med en gryde i flere timer. Jeg har farvet med rødløg, rødbeder, rødkål, gulerødder og bær. Gæt hvilke farver de hver især gav.
I sommers lavede jeg en kuksa i birkeknude. Desværre kom der huller i fra hvor der havde været foldninger af bark. Jeg prøvede at reparere dem med harpikslim, men det kunne ikke holde til varme drikke. Da jeg ikke ville smide koppen ud, måtte jeg tænke i andre baner. Det krævede et par kiksede forsøg, før en løsning.
Tøndersvamp – også kaldet fyrsvamp – er rimelig udbredt over det meste af landet, hvor det lever på især udgåede træer. De kan tit nå en ret stor størrelse og er til stede året rundt. Desuden kan man farve med dem.
Jeg faldt over en bog med plantefarvning af æg og tænkte jeg ville afprøve et par af de mindre brugte opskrifter med bark, svampe med mere. Resultatet blev ret pastelfarvet, så jeg tilføjede lidt mønster med akvarelfarve, samt bladguld.
Det er begrænset hvad man kan lave af et enkelt egernskind. Men en lille pose til det mest basis udstyr til at lave ild med, kunne det blive til. Jeg forede den med grønt uldstof, lavede en “agern” knap til at lukke posen og syede halen, så pose kunne hænges fra et bælte.
Mit første forsøg på at farve uld med ellekogler, gik galt fordi gryden var for tung. Jeg kunne ikke lige finde en større gryde, men tænkte jeg måske kunne bruge en fodertønde i stedet. Den kunne jo ikke sættes i eller over bålet, men opvarmet med varme sten, var en mulighed.