Farve med afblomstrede rosenblade
Jeg havde fået lidt roser (Rosoideae sp.) i en buket og testede hvilken farve de gav. Har set nogle, der har fået fine lilla nuancer ud af det. Jeg fik dog kun gullig, men det var heller ikke de mørkeste rosenblade.
Jeg havde fået lidt roser (Rosoideae sp.) i en buket og testede hvilken farve de gav. Har set nogle, der har fået fine lilla nuancer ud af det. Jeg fik dog kun gullig, men det var heller ikke de mørkeste rosenblade.
Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en ret almindelig plante i grøftekanter og blomstrer her i sensommeren. Den giver en udmærket gul med alun og grøn med kobber og jern.
Rødkløver (Trifolium pratense) havde jeg læst skulle give brunt, men efter en lille test, viste det sig at den (også) gav gult. Om ikke andet, er der nok af den rundt omkring.
Sidste år prøvede jeg at farve med blomster og blade fra regnfang/rejnfan/guldknap (Tanacetum vulgare) separat fordi førstnævnte skulle give gul og sidstnævnte mere grønligt. Resultatet var dog ikke langt fra hinanden, men jeg fik at vide at det var fordi jeg havde brugt tørret materiale. I år prøvede jeg så med friske, men uden særlig meget mere held.
Ved min sidste farvning med lugtløs kamille, fik jeg lidt blandede resultater. Derfor prøvede jeg igen, denne gang med også at prøve at se hvad der sker hvis farvesuppen bliver mere syrlig, basisk eller tilsat efterbejdse i form af jern, tin eller kobber.
Nu er det ikke fordi at denne blog kun skal handle om plantefarvning, men der er så mange muligheder for tiden og det er en aktivitet der godt kan kombineres med at passe et spædbarn. Ved plantefarvning er det ok at det lige simrer en halv time mere, eller ulden står i farvesuppen et par dage. Så der kommer nogle flere farvninger den næste tid. Denne gang om en hurtig farvning korngult med mjødurt.
Forrige sommer fik jeg et par frø af hvad jeg fik at vide var farve-gåseurt (Anthemis tinctoria), men som viste sig at være lugtløs kamille (Tripleurospermum perforatum). Den kunne også farve en flot varm gul, som jeg dog havde noget svært ved at genskabe.
Hylden blomstrer på det sidste nu og lyser godt op i landskabet. Udover saft og spise, havde jeg læst man også kunne farve med den. Der stod dog ikke hvilken farve, så blev overrasket over hvor flot koldt gul ulden blev.
Jeg havde læst at man har brugt skov-storkenæb (Geranium sylvaticum) til at farve både blåt og sort med, så det skulle afprøves. Resultatet blev ikke helt så prangende, men det gav mulighed for at lege med syre/base og jernvitriol.
Jeg havde kun hørt om plantefarvning med lugtløs kamille, men da jeg fandt en god portion skive kamille, tænkte jeg at det skulle afprøves. Det gav en fin lysegrøn på gråt garn.