Astas arkæologiske sansebog
I gave til en barnedåb, lavede jeg en sansebog med arkæologisk tema, da det er forældrenes erhverv. Det gav mulighed for at bruge forskellige pelse, plantefarvet uld og andre mere eller mindre naturlige materialer.
I gave til en barnedåb, lavede jeg en sansebog med arkæologisk tema, da det er forældrenes erhverv. Det gav mulighed for at bruge forskellige pelse, plantefarvet uld og andre mere eller mindre naturlige materialer.
Det er begrænset hvad man kan lave af et enkelt egernskind. Men en lille pose til det mest basis udstyr til at lave ild med, kunne det blive til. Jeg forede den med grønt uldstof, lavede en “agern” knap til at lukke posen og syede halen, så pose kunne hænges fra et bælte.
Det er ganske praktisk at kunne lidt simple syteknikker. Også når man dyrker friluftsliv. Så her er hvordan man hurtigt kan lave en stor knude for enden af sytråden. Hvordan man syr en knap i, så den kan holde. Og hvordan man kan lave et “fingerbøl”, der er let at have med.
Efterhånden var jeg ved at have hele tre skind fra muldvarp. Men store er de jo ikke, så hvad skulle de bruges til? Jeg overvejede kant på en pose, men tænkte så at hvad ville være mere oplagt end en pung? Gammel overtro siger at en pung af muldvarpeskind aldrig bliver tom. Sikkert fordi sådan en aldrig kommer frem i dagens lys.
Pandebrask fra moskusokse er et virkelig flot materiale. Hårdt, men ikke koldt at røre ved. Og med stor variation i mønstrene.
For at teste materialet, lavede jeg nogle små pynte pilespidser.
Det er kastanje tid og mange steder ligger nødderne over det hele. Jeg fandt en masse små og gik i tænketank over hvad de kunne bruges til, udover kastanjedyr. Resultatet blev et krus.