Astas arkæologiske sansebog
I gave til en barnedåb, lavede jeg en sansebog med arkæologisk tema, da det er forældrenes erhverv. Det gav mulighed for at bruge forskellige pelse, plantefarvet uld og andre mere eller mindre naturlige materialer.

Til pynt på kostumer i Sagnlandet Lejre, var der brug for en masse sneglehuse og hjortetænder, inspireret af fund fra den tid. De havde skaffet forskellige meget flotte sneglehuse fra brakvandssnegle, som også fandtes den gang. Derudover adskillige hjortetænder, som også var yndet pynt.
Udfordringen lå i at få boret huller i de mange små nipsgenstande, uden at de gik i stykker, eller at tidsplanen blev sprængt. Det skulle ikke tage så lang tid at bore med flintebor. Men til gengæld lang tid at lave selve boret. Derfor kom der mere moderne teknikker i brug.
I fødselsdagsgave fik jeg – udover andre dejlige naturmaterialer – en kæbe fra kronhjort. Det varede lidt inden jeg fandt på noget at bruge det til. Faktisk først efter at jeg så på indianer håndværk, hvor de brugte kæber til både økser og knive. Jeg syntes ikke den her var stor nok til at blive økse, så det blev kniven.