Jeg kan godt lide at zoome helt ind, for at få inspiration. Både mentalt og på foto. Der dukker en helt ny verden op, gemt i så almindelige ting som mos, bark og sten.
Mos og lav har det med at snige sig ind, så snart der er plads og en anelse fugt. De kan live det grå granit op i dyb grøn eller et detaljeret miks af orange, hvidt og sort.
Gamle bygninger, der er ved at forfalde, er også et ekstra kik værd. Udover plantevæksten, giver det også meget tekstur, når stenene begynder at smuldre væk.
Her er det et nærbillede fra Esbjerg strand, en sten fyldt med rurer og fra under et nedløbsrør i byen, hvor der fandes en hel mini skov.
Det behøves ikke at være med makrolinsen det hele. Der er også flotte store former i naturen. Såsom en granitvæg, en tangvold og et gammelt træ.
Vinteren med frosten dekorerer jorden og alt hvad den ellers falder på. Det nederst kaldes nisseskæg og er vandet i træet, som fryser og presses ud.
Bregner har været på jorden siden dinousaurernes tid og har et mylder af detaljer i form af bladflige, sporehuse osv. 
Løs bark og is på et bilvindue. Ting man let bare kan gå forbi, uden at opdage det smukke i.
Efterårsbladene kender de fleste, men stadig et nærkik værd.
Til slut noget udgået træ. Hele tiden foranderligt og fyldt med detaljer, som bare venter på at blive opdaget.