Det er ganske praktisk at kunne lidt simple syteknikker. Også når man dyrker friluftsliv. Så her er hvordan man hurtigt kan lave en stor knude for enden af sytråden. Hvordan man syr en knap i, så den kan holde. Og hvordan man kan lave et “fingerbøl”, der er let at have med.
Jeg troede egentligt at det var ved at være tid til at få syet noget med geden og grævlingen jeg har garvet. Men så på vej hjem, så jeg et lettere fladt og vådt egern i vejkanten. Og et flot rødt egernskind kan man vel altid finde noget at bruge til.
Det er en gammel dansk tradition af lave lygter af roer og skræmme naboerne med de uhyggelige ansigter. Men da der blev mulighed for græskar i stedet, tog de over.
Græskar er større og lettere at udhule. I hvert fald i forhold til en gammel tør roe. En ny roe er næsten lige så let at skære i. Og så danner de i sig selv en spøgelsesform, med den spidse top. Meget passende til den hvide farve.
Efter at have haft et grævlingeskind liggende til alungarvning i en uge, var det tid til at få den spændt ud. Der havde været ret høj luftfugtighed, men jeg håbede at det ikke havde indvirket for meget på processen. Skindet har trods alt ligget under halvtag.
Et lidt anderledes blogindlæg i dag: Både er det en video, det er også lavet med syntetiske materialer. Wazoo, som laver overlevelsesarmbånd, tilbød nemlig at man måtte få et gratis, efter at de havde haft en mindre brand. Til gengæld skulle man lave en video, hvor man viste hvordan tingene i armbåndet kunne bruges.
Det blev til ildtænding, fluebinding, samt samle det hele igen.
En skekniv er et praktisk værktøj, når man gerne vil udhule træ til for eksempel skeer eller kopper. Det er en fin syssel af have ved bålet om aftenen. Men bare lagt ned i tasken og jeg var bange forat den skar noget op, den ikke skulle. Jeg gik derfor i kast med en indpakning til den. Cykelslange ville være en let, men kedelig løsning. Trækasse virkede lidt stort og klodset. I stedet blev det til en lille skede i skind, nærmere bestemt fra en rødmus.
I fødselsdagsgave fik jeg – udover andre dejlige naturmaterialer – en kæbe fra kronhjort. Det varede lidt inden jeg fandt på noget at bruge det til. Faktisk først efter at jeg så på indianer håndværk, hvor de brugte kæber til både økser og knive. Jeg syntes ikke den her var stor nok til at blive økse, så det blev kniven.
Birkebark er et dejligt materiale. Fugtigt er det foldbart, men når det er hårdt, kan det holde formen. Her er en simpel beholder, som endda er vandfast.
Dunhammer findes mange steder i landet, så længe det er vådt. Udover at de kan spises, kan man også flette af dem. Her blev det til en kurv.
Pelsen fra den grævling jeg havde fundet, var igang med at blive alungarvet og tilbage var kraniet. Jeg ville prøve en anden metode til at koge kraniet, end den jeg brugte til kraniekogning af ged. Grævlinge kraniet blev udsat for vask ved simre temperatur, tilsat opvaskemiddel, for at se om det var bedre til at få kraniet rent, end kogning.