En skekniv er et praktisk værktøj, når man gerne vil udhule træ til for eksempel skeer eller kopper. Det er en fin syssel af have ved bålet om aftenen. Men bare lagt ned i tasken og jeg var bange forat den skar noget op, den ikke skulle. Jeg gik derfor i kast med en indpakning til den. Cykelslange ville være en let, men kedelig løsning. Trækasse virkede lidt stort og klodset.  I stedet blev det til en lille skede i skind, nærmere bestemt fra en rødmus.

Jeg havde for et års tid garvet musen med alun og havde læst at det var godt at give skindet noget skofedt for at blødgøre. Det virkede helt bestemt ikke! Skindet blev brunligt og krystalliserede. Jeg skrabede det værste af og lagde det i salt igen. Da jeg prøvede at gøre det blødt igen, gik skindet lettere i stykker.

Syet sammen med små sting. Stadig underlig farve. Det var helt hvidt, inden det fik fedt.

Et stykke brændenælde snor sat i det ene hul, mener der var et øre eller øje. Låst ved at køre enden gennem det loop, enden på snoren har.

Vil du gerne lave en snor, kan du brugte teknikken til snor af lindebast.

Herefter sat igennem det modsatte hul, for at danne en lukket top på skeden.

Herefter igennem to huller lidt længere nede. Der sad forben.

Og bundet fast. Jeg kunne også bare have syet toppen sammen, men jeg syntes det her var sjovere.

I den modsatte ende, er en anden snor sat i på tilsvarende måde.

Her er hvordan skekniven ser ud.

Skekniven sat i og snoren sat i gennem benhullet på den modsatte side.

Herefter er snoren bare snoet omkring kniven og ind under sig selv, så der lukkes tæt.

Fra den modsatte side.

Rødmusskind er ret tyndt – jeg overvejer at sætte et stykke stof indvendigt, men for eksempel muldvarp her på billedet, er noget tykkere. Praktisk hvis man tit har kniven med ude.

Her er en lavet i gedeskind, med lædersnørre, samt museskind på nederste kant.

 

Til toppen af siden