Jeg faldt over en bog med plantefarvning af æg og tænkte jeg ville afprøve et par af de mindre brugte opskrifter med bark, svampe med mere. Resultatet blev ret pastelfarvet, så jeg tilføjede lidt mønster med akvarelfarve, samt bladguld.
Det er begrænset hvad man kan lave af et enkelt egernskind. Men en lille pose til det mest basis udstyr til at lave ild med, kunne det blive til. Jeg forede den med grønt uldstof, lavede en “agern” knap til at lukke posen og syede halen, så pose kunne hænges fra et bælte.
Mit første forsøg på at farve uld med ellekogler, gik galt fordi gryden var for tung. Jeg kunne ikke lige finde en større gryde, men tænkte jeg måske kunne bruge en fodertønde i stedet. Den kunne jo ikke sættes i eller over bålet, men opvarmet med varme sten, var en mulighed.
På tur i skoven, fandt jeg et stykke afrevet, rynket bark, som næsten lignede øjet på en ente fra Ringenes Herre. Det manglede bare lidt akryl…
Sidst jeg var ude og lede efter svampe til at farve med, kom jeg også hjem med en birkeporesvamp. De kan ikke bruges til at farve med, men jeg fandt ud af at de førhen har været brugt til nålepuder fordi de er fine hvide og nålene ikke skulle ruste. Jeg kombinerede det med et hylster til at have nålene i, som jeg lavede i birkebark, bundet sammen med senesnor og en læderporesvamp til bund.
Kombinationen af at mangle noget at have blyanter i, samt overskud af fasanfjer og uld, blev til et nålefiltet krus, dekoreret med farvestrålende fjer. Der var dun over det hele bagefter, men selve kruset er blevet fint.
For efterhånden et godt stykke tid siden, begyndte jeg på at fremstille en bue. Jeg havde fået kløvet en taksstamme og høvlet siderne til, så jeg troede at det var lige før jeg var der med grundformen. Det tog dog mange flere timer! Havde jeg valgt noget mere moderne værktøj, havde de par centimeter ikke taget så længe, men med bugthøvl og båndkniv, var det en omstændig affære.
For en gang skyld, har jeg lavet en genstand rimelig meget efter et fund. Nemlig en hætte, som umiddelbart så meget simpel ud, men som viste sig at være syet på en ret speciel måde. Den originale hætte blev fundet ved Skjoldehamn i Norge og er dateret til år 995 til 1090.
Det ser meget flot ud med dem der kan spinde på håndten. Men let er det nu ikke. Jeg prøvede at se på videoer og prøvede med to forskellige forskellige vægte, men jeg tror nu at jeg skal have en til at vise mig teknikken. Resultatet blev dog brugbart.
For tiden har den stået på en del syning af vikingetøj. Det har selvfølgelig været i hånden, men dog med en moderne nål. Jeg har før prøvet at lave bennåle, men syntes de er svære at få tynde nok, når der også skal være hul i. Derfor prøvede jeg at lave en kobbernål, klippet og hamret ud fra et stykke kobberplade. Det var overraskende nemt.