Nålebunden tehætte
Jeg syntes at teen blev lidt for hurtig kold, så jeg lavede en tehætte i nålebinding. Nærmere bestemt brodensting, som er rimelig tykt, så der gik 65 gram garn.
Jeg syntes at teen blev lidt for hurtig kold, så jeg lavede en tehætte i nålebinding. Nærmere bestemt brodensting, som er rimelig tykt, så der gik 65 gram garn.
For et par måneder siden lavede jeg en hætte efter “Skjoldehamn” fund, men manglede at lave de flettede snører til den. De er lavet med fire tråde i to forskellige farver, så flettet ligner en spiral.
I efteråret alungarvede jeg en grævling og spændte skindet op for sidste tørring. Desværre blev det regnvejr og jeg måtte skære kanterne af skindet, fordi de begyndte at rådne. Resten af skindet blev tørret omhyggeligt og er nu blevet syet om til en skuldertaske. Hvordan jeg gjorde det, kommer her.
En svamp, der minder ret meget om fyrsvamp/tøndersvamp og som giver cirka de samme farver. Randbæltet hovporesvamp er bare meget nemmere at arbejde med og lige så almindelige
Efter at have farvet min kappe med heksesting med ellekogler, var det tid til anden række heksesting. Plus en midtersyning for at holde heksestingene på plads. Men først, hvordan man splejser to ender uldtråd sammen.
Her kommer et par klassikere inden for båloptænding, man selv kan fremstille hjemmefra: char cloth, som ulmer længe, og stearin bomber, som brænder længere tid end papir i sig selv.
Efter at have plantefarvet flere pustede æg med både koldfarvning og ved kogning, ville jeg lave et sidste forsøg i år med plantefarvede påskeæg. Nemlig nogle, der kan spises bagefter. Problemet er at plantefarverne helst skal have noget tid for at virke og jeg ville helst ikke have stenhårde æg. Men resultatet blev brugbart.
En let måde at plantefarve æg på, hvor det ikke er nødvendigt at holde øje med en gryde i flere timer. Jeg har farvet med rødløg, rødbeder, rødkål, gulerødder og bær. Gæt hvilke farver de hver især gav.
I sommers lavede jeg en kuksa i birkeknude. Desværre kom der huller i fra hvor der havde været foldninger af bark. Jeg prøvede at reparere dem med harpikslim, men det kunne ikke holde til varme drikke. Da jeg ikke ville smide koppen ud, måtte jeg tænke i andre baner. Det krævede et par kiksede forsøg, før en løsning.
Tøndersvamp – også kaldet fyrsvamp – er rimelig udbredt over det meste af landet, hvor det lever på især udgåede træer. De kan tit nå en ret stor størrelse og er til stede året rundt. Desuden kan man farve med dem.