Start med fingerstrik
Jeg har ingen ide om hvor gammel fingerstrik er, men det er let at lære og giver hurtigt en masse “strik”, som kan syes sammen til tæpper eller andet. Her kommer instruktionen.
Jeg har ingen ide om hvor gammel fingerstrik er, men det er let at lære og giver hurtigt en masse “strik”, som kan syes sammen til tæpper eller andet. Her kommer instruktionen.
Nålebinding er en meget gammel teknik til at lave strømper, hatte med mere af især uld. Jeg har før skrevet om hvordan man laver nålebindingsnåle, så nu må tiden være inde til at vise hvordan man starter med selve nålebindingen. Der var ikke lige nogle af de teknikker jeg så, der virkede særlig simple for mig, så jeg lavede min egen. Der er dog sikkert andre, der gør det på samme måde.
I sommers lavede jeg en kjole i hør efter et mønster fra vikingetiden, til brug på et kursus. Jeg kunne godt have brugt symaskine, men ville hellere gøre det “ordentligt”, nu jeg var igang, og syede det hele i hånden. Jeg havde dog noget svært ved at forstå instruktionerne. Det lykkedes til sidst, så her er en trin-for-trin til andre, der også skulle have lyst til at give sig i kast med næsten usynlige sting – vikingestil.
Der har nok altid været behov for at lappe huller i tøj. Heldigvis kan man bruge de samme typer sting til reparationer, om det er skind, læder, hjemmevævet stof eller moderne tekstiler. Her er nogle simple sting, man har brugt helt tilbage fra forhistorisk tid. De er gode at kunne på farten, når man er langt væk fra symaskine.
Det er ganske praktisk at kunne lidt simple syteknikker. Også når man dyrker friluftsliv. Så her er hvordan man hurtigt kan lave en stor knude for enden af sytråden. Hvordan man syr en knap i, så den kan holde. Og hvordan man kan lave et “fingerbøl”, der er let at have med.
Jeg troede egentligt at det var ved at være tid til at få syet noget med geden og grævlingen jeg har garvet. Men så på vej hjem, så jeg et lettere fladt og vådt egern i vejkanten. Og et flot rødt egernskind kan man vel altid finde noget at bruge til.
Det er en gammel dansk tradition af lave lygter af roer og skræmme naboerne med de uhyggelige ansigter. Men da der blev mulighed for græskar i stedet, tog de over.
Græskar er større og lettere at udhule. I hvert fald i forhold til en gammel tør roe. En ny roe er næsten lige så let at skære i. Og så danner de i sig selv en spøgelsesform, med den spidse top. Meget passende til den hvide farve.
Efter at have haft et grævlingeskind liggende til alungarvning i en uge, var det tid til at få den spændt ud. Der havde været ret høj luftfugtighed, men jeg håbede at det ikke havde indvirket for meget på processen. Skindet har trods alt ligget under halvtag.
Et lidt anderledes blogindlæg i dag: Både er det en video, det er også lavet med syntetiske materialer. Wazoo, som laver overlevelsesarmbånd, tilbød nemlig at man måtte få et gratis, efter at de havde haft en mindre brand. Til gengæld skulle man lave en video, hvor man viste hvordan tingene i armbåndet kunne bruges.
Det blev til ildtænding, fluebinding, samt samle det hele igen.
En skekniv er et praktisk værktøj, når man gerne vil udhule træ til for eksempel skeer eller kopper. Det er en fin syssel af have ved bålet om aftenen. Men bare lagt ned i tasken og jeg var bange forat den skar noget op, den ikke skulle. Jeg gik derfor i kast med en indpakning til den. Cykelslange ville være en let, men kedelig løsning. Trækasse virkede lidt stort og klodset. I stedet blev det til en lille skede i skind, nærmere bestemt fra en rødmus.