Tændstikæske i sælskind

Jeg ville gerne have en tændstikæske, som lidt bedre kunne tåle vand end dem af pap. Man kan købe mange i plast, men de er nu tit ikke så kønne. Derfor besluttede jeg mig at lave en i sælskind, inspireret af inuit og samisk håndværk (kaldet duodji). Den kunne selvfølgelig også laves uden mønstre, men jeg syntes det var sjovt at lege lidt med de konstraster, der alligevel var i det skind jeg havde.

Pynt med sneglehuse og hjortetænder

Til pynt på kostumer i Sagnlandet Lejre, var der brug for en masse sneglehuse og hjortetænder, inspireret af fund fra den tid. De havde skaffet forskellige meget flotte sneglehuse fra brakvandssnegle, som også fandtes den gang. Derudover adskillige hjortetænder, som også var yndet pynt.

Udfordringen lå i at få boret huller i de mange små nipsgenstande, uden at de gik i stykker, eller at tidsplanen blev sprængt. Det skulle ikke tage så lang tid at bore med flintebor. Men til gengæld lang tid at lave selve boret. Derfor kom der mere moderne teknikker i brug.

Udvid tøjet med kiler – som de gjorde i ærtebølletiden

Det har nok altid været nødvendigt at udvide tøjet fra tid til anden. En kile – et trekantet stykke stof – er praktisk til det formål, da det som regel er mere i den ene ende end den anden, at der er brug for mere plads. Men formen vælger man selvfølgelig efter, hvor der er brug for ekstra plads.

I dette tilfælde er det faktisk omvendt. Et rådyrskind har været udgangsmaterialet for en trøje, men det dækker kun ryg og noget af armene. Det var nødvendigt at sy skind på resten.

Start på nålebinding

Nålebinding er en meget gammel teknik til at lave strømper, hatte med mere af især uld. Jeg har før skrevet om hvordan man laver nålebindingsnåle, så nu må tiden være inde til at vise hvordan man starter med selve nålebindingen. Der var ikke lige nogle af de teknikker jeg så, der virkede særlig simple for mig, så jeg lavede min egen. Der er dog sikkert andre, der gør det på samme måde.

Usynlige sting – vikingestil

I sommers lavede jeg en kjole i hør efter et mønster fra vikingetiden, til brug på et kursus. Jeg kunne godt have brugt symaskine, men ville hellere gøre det “ordentligt”, nu jeg var igang, og syede det hele i hånden. Jeg havde dog noget svært ved at forstå instruktionerne. Det lykkedes til sidst, så her er en trin-for-trin til andre, der også skulle have lyst til at give sig i kast med næsten usynlige sting – vikingestil.