Jeg ville gerne have en pose, som kunne foldes helt ud til den var flad. Så kunne der være en madpakke eller et hobbyprojekt i, lige klar til at have med. Da jeg havde en masse snor i forskellig farve fra et plantefarvningskursus, valgte jeg at lave en nålebunden pose med dem.
Jeg ville gerne have en tændstikæske, som lidt bedre kunne tåle vand end dem af pap. Man kan købe mange i plast, men de er nu tit ikke så kønne. Derfor besluttede jeg mig at lave en i sælskind, inspireret af inuit og samisk håndværk (kaldet duodji). Den kunne selvfølgelig også laves uden mønstre, men jeg syntes det var sjovt at lege lidt med de konstraster, der alligevel var i det skind jeg havde.
Senetråd har været brugt til rigtig meget i løbet af historien. Fra syning af tøj til værktøj og våben. Jeg havde fået at vide, at det skulle være ret tidskrævende. Men det der tog længst tid, var at skaffe nogle ben med passende sener i. Endelig fik jeg fat på et sæt rådyrben og arbejdet kunne gå i gang.
Til pynt på kostumer i Sagnlandet Lejre, var der brug for en masse sneglehuse og hjortetænder, inspireret af fund fra den tid. De havde skaffet forskellige meget flotte sneglehuse fra brakvandssnegle, som også fandtes den gang. Derudover adskillige hjortetænder, som også var yndet pynt.
Udfordringen lå i at få boret huller i de mange små nipsgenstande, uden at de gik i stykker, eller at tidsplanen blev sprængt. Det skulle ikke tage så lang tid at bore med flintebor. Men til gengæld lang tid at lave selve boret. Derfor kom der mere moderne teknikker i brug.
Lindebast er underbarken fra lindetræer. Det har været brugt til at lave blandt andet tovværk til vikingeskibe, da det er meget stærkt. Her har jeg brugt det til at lave en tynd snor.
Det har nok altid været nødvendigt at udvide tøjet fra tid til anden. En kile – et trekantet stykke stof – er praktisk til det formål, da det som regel er mere i den ene ende end den anden, at der er brug for mere plads. Men formen vælger man selvfølgelig efter, hvor der er brug for ekstra plads.
I dette tilfælde er det faktisk omvendt. Et rådyrskind har været udgangsmaterialet for en trøje, men det dækker kun ryg og noget af armene. Det var nødvendigt at sy skind på resten.
For tiden er jeg en del ude i Sagnlandet Lejre og hjælpe med at fremstille kostumer til en fremtidig dokumenter på DR. I den forbindelse blev det også testet at farve skind rødt på den ene side og derefter sy det sammen, så det var hudfarvet på den ene og rødt på den anden. Det blev en noget fedtet affære.
Jeg har ingen ide om hvor gammel fingerstrik er, men det er let at lære og giver hurtigt en masse “strik”, som kan syes sammen til tæpper eller andet. Her kommer instruktionen.
Nålebinding er en meget gammel teknik til at lave strømper, hatte med mere af især uld. Jeg har før skrevet om hvordan man laver nålebindingsnåle, så nu må tiden være inde til at vise hvordan man starter med selve nålebindingen. Der var ikke lige nogle af de teknikker jeg så, der virkede særlig simple for mig, så jeg lavede min egen. Der er dog sikkert andre, der gør det på samme måde.
I sommers lavede jeg en kjole i hør efter et mønster fra vikingetiden, til brug på et kursus. Jeg kunne godt have brugt symaskine, men ville hellere gøre det “ordentligt”, nu jeg var igang, og syede det hele i hånden. Jeg havde dog noget svært ved at forstå instruktionerne. Det lykkedes til sidst, så her er en trin-for-trin til andre, der også skulle have lyst til at give sig i kast med næsten usynlige sting – vikingestil.