At lave kurve i halm, er et gammelt håndværk. Så det skulle selvfølgelig testes, da jeg fik fat i en portion.

Grundmaterialet: en god håndfuld halm.

Cirka fem strå, til at begynde.

En sjette er lagt den modsatte vej, overlappende ca ti centimeter. Det skal være meget bøjeligt.

Strået vikles rundt om det store bundt og sin egen ende.

Bunden dannes. For ca hver anden eller tredje omdrejning, føres strå enden også gennem foregående runde, for at låse.

Efterhånden som strående bliver for korte, bliver de suppleret af nye. Jeg gik over til at binde med lange græsstrå, da halmen gik for let i stykker.
Jeg sluttede af med flest strå med aks og satte også lidt ekstra ind.

Kan laves så stor eller lille man ønsker. Vil man have mad i, skal man være sikker på, at der ikke er gået mug i halmen. Det sker hvis den har ligget for længe vådt. Ellers er det bare at gå igang med halmfletningen, det er et rimelig tilgængeligt materiale.

Teknikken kan bruges til mange materialer. Her er det til en lille løbsbunden kurv med lange fyrnåle.
Pingback: Koldfarvede æg | FormidlerLone