
Motivet skitseret løseligt op med blyant.

Jeg brugte akryl til at male selve motivet, da det er ret let at arbejde med og holder godt. Kroppen blev kobberfarvet, for at få lidt spil i pelsen. Det gjorde det dog også noget svært at fotografere.

Halsen, maven, indersiden af benene, inden i ørene, omkring øjene og snuden er guldfarvet.

Et par nøgne grene, malet med brunt. Jeg brugte en størrelse 8 mårhårspensel til det hele. Den kan holde en fin tynd spids til detaljer, men dække større områder, når man trykker hårdere.

Runde røde bær, ved at holde penslen lodret og trykke let ned. Holder man på penslen skråt, som en blyant, vil bærene blive aflange.

Efterfølgende har jeg tegnet let op med sort. Især på underside og venstre side, for at få en skyggeeffekt. Jeg har tonet den sorte fra stregen og ind i pelsen, så hjorten ser mere 3D agtig ud.

Til sidst har jeg malet lidt hvid sne i bunden og hvide reflekser i øjet og på bærene. Klar til at blive sat op på væggen.
Pingback: Hjernegarvning – få hjernen ud af kraniet | FormidlerLone