Ved min sidste farvning med lugtløs kamille, fik jeg lidt blandede resultater. Derfor prøvede jeg igen, denne gang med også at prøve at se hvad der sker hvis farvesuppen bliver mere syrlig, basisk eller tilsat efterbejdse i form af jern, tin eller kobber.
Lugtløs kamille i nærmeste grøftekant.
Jeg plukkede kun blomsterne, da de skulle give mest farve. Det blev til 109 gram i alt.
Rettelse: hele planten skulle give godt med farve, dog ikke fra august og frem.
Førbejdset uld, både uspundet og som garn. 20 gram i alt, så lidt mere end 1:4 som det anbefales med uld til frisk plantemateriale. (Det er 1:2 ved tørret.)
Dækket med vand og simret en times tid.
Farven blev meget orange i farvebadet! Især garnet, hvor der er lidt mohair i.
Lidt af det gik dog af i vask.
Der var meget farve tilbage i vandet, så jeg lavede endnu et farvebad af det. Et såkaldt restbad.
Jeg brugte kun tre gram uld, for stadig at få en god mængde farve.
Af garnet, tog jeg nogle små snore til at teste. Her inden behandling, med knuder på cirka efter hvad der er standard.
* En knude: alun
* To tætte knuder: basisk (normalt er der kun to knuder for krom, men det er giftigt og ikke brugt meget mere). (Her har jeg brugt potaske.)
* To knuder langt fra hinanden: syrligt (eddike her)
* Tre knuder: tin (heller ikke så meget brugt mere. Her har jeg bare lavet en opløsning med loddetin og eddike)
* Fire knuder: kobber (kobberstykker lagt i eddike)
* Fem knuder: jern (smulder i eddike og vand)
* Ingen knuder: ingen behandling ud over farvebad (ikke lavet denne gang)
Enderne dyppet i, så de var til at få op igen. Jeg brugte et par spisepinde, for at undgå at få det på fingrene. Læg eventuelt noget under glassene, ulden trækker væsken med op. Ulden var i omkring fem minutter.
Normalt putter man efterbejdsen i farvegryden efter at ulden er taget op. Rører rundt så det er fordelt og lægger ulden igen og rører forsigtigt rundt. Tid i farvebadet 5-15 minutter. Kortere hvis den ønskede farve opnås inden. Det anbefales ikke længere, da især jern kan gøre ulden skrøbelig.
De færdige prøver. Jernprøven blev næsten helt sort! Mere grøn i den ende der ikke havde ligget direkte i væsken. Kobberet blev irret grøn efter at den var tørret. Tin burde have gjort mere gylden, men både den og ren eddike gjorde bare lidt mat. Potasken gav en flot orange!
Da jeg så den flotte farve med potaske, puttede jeg noget af det i gryden, til det sidste af garnet. Det uspunde med håndtenen er fra første bad og garnet er fra andet bad med potaske. Flotte farver begge to i gul og orange. Den orange er dog ikke helt lysægte, men falmer til mere gul.
Sat ind i min lille testbog. Tror jeg skal have en med større sider næste gang, så der bedre er plads til de forskellige test. Den tredje fra toppen er på gråt garn.
Heltigt at du laver de her forsøg og skriver om dem. Det er absolut sidste udkald for lugtløs kamille lige nu – med mindre man finder nogen, der lige er groet frem i et traktorspor. De holder op med at give farve her i aaugust.
Hvor har du for øvrigt det fra med at blomsterne giver mest farve? Jeg stopper bare hele planten i gryden og får altid de mest klare, stærke solgukle farver, der kan skifte over mod orange, hvis man bruger rigtig meget plantemasse.
Efter at have set dette, tror jeg at jeg overvejer at indlemme potaske i mit dogme-farvnings-repertoire. Det må da også være ugiftigt 😉
Fik at vide at det var godt sidst på sæsonen kun at bruge blomster, men kan være det ikke passer 😊
Pingback: Kemien bag plantefarvning | Lones Naturværksted
Pingback: Kamille, kamille, kamille | Lones Naturværksted