I efteråret alungarvede jeg en grævling og spændte skindet op for sidste tørring. Desværre blev det regnvejr og jeg måtte skære kanterne af skindet, fordi de begyndte at rådne. Resten af skindet blev tørret omhyggeligt og er nu blevet syet om til en skuldertaske. Hvordan jeg gjorde det, kommer her.

Jeg startede med at børste bagsiden på skindet godt med en stålbørste. Det gjorde det en anelse mere hvidt. Kombinationen af et meget tyndt skind med meget fedt og for længe tid i både sol og fug uden overvågning, havde ikke givet en overvældende god garvning.

Herefter syede jeg et foer i gråt vadmelsuld fra Myrsale. Den rest jeg havde tilbage fra hættesyning, var ellers lidt for smalt.

Der var til en lille inderlomme også.

Der havde været en mår i skindet, men det valgte jeg at ignorere, til jeg finder noget passende skind at lappe med.

Skindet lagt på foer og formen tegnet op.

Nærbillede af optegning.

Der hvor syningen gik igennem hvor der skulle klippes, trævlede jeg op og sluttede syningen inden for klippet.

For at holde lidt sammen på det hele mens jeg syede, fik kanten på både foer og skind kontaktlim. Den havde desværre været åben lidt for længe, så limen var klumpet, men virkede ellers fint.

Skind og foer lagt sammen og kanten klippet til langs siderne. Jeg ventede lidt med hovedet. Princippet er det samme, som da jeg lavede en pose i egernskind, bare større.

Langs kanten tegnede jeg først op til hvor hullerne til snører skulle være og stemplede dem derefter ud med en hultang.

Stingene er double loop stich – som jeg jeg desværre stadig ikke har fundet ud af hvad hedder på dansk – men det er de samme som jeg brugte til mit skydeseddel cover i ged.

Nålen er ført igennem fra top til bund, gennem første hulpar og om til toppen igen til næste hulpar. Enden fra snøren låses i de næste sting.

Lædersnøre og den fikse fletnål, hvor man klipser snøren fast, er fra Læderiet.

Efter at være kørt igennem andet hulpar, går man tilbage og ned i det kryds som enden og første sting laver. Herefter op igen og fra top til bund i tredje hulpar.

Herefter er det bare at fortsætte ned i det kryds der kom fra forrige sting og så videre til fjerde hulpar. Og så videre. Altid husk at gå fra top til bund både gennem hulpar og i kryds.

Når snøren er ved at løbe tør, tager man i god tid end anden og føre den fra mellem lagene og ned igennem nederste hul – det er snøren til venstre. Enden låses af de næste sting. Man fortsætter med at sy normalt, til man når til den nye snøre. Her fører man kun igennem tophul og låser enden på den gamle snøre med de næste sting.

Jeg kunne ikke hitte en løsning på hvordan man bedst sluttede stingene, så jeg kørte bare rundt om sidste sting…

…og fortsatte lidt op, rundt om et sting og ned igen, hvor jeg klippede snøren.

Efter siderne var syet sammen, klippede jeg foret til ved hovedet, lavede huller og syede som ved siderne, bortset fra at der kun var et lag skind/foer.

Der var et hul ved næsten, jeg syede sammen så godt jeg kunne – skindet var meget stift.

Derefter klippede jeg foret væk bag “øjnene” og klippede op imellem dem og syede kanten med samme sting om resten.

Knappen er et stykke musegnavet gevir, fundet i skoven. Snoren er flettet af to snøre, lagt dobbelt. De to yderste er ført under de to inderste. Inderste højre er ført over inderste venstre og så forfra igen med de yderste under de inderste.

Der er lavet en medium længde snor, så tasken stadig kan lukkes, selv om der er puttet noget i den.

To huller er lavet passende sted på tasken, hvorigennem jeg har trukket to snører i hver, som er blevet bundet med et par knuder på indersiden.

Tasken er ikke lukket på midten, da skindet er lidt skævt og jeg ville hellere have den lidt asymmetrisk, end skære mere af.

Knappen igennem knaphullet.

For at kunne justere længen på skulderstroppen, brugte jeg en lille tør poresvamp i passende grålige farver.

Svampen har jeg skåret i halv og lavet hul i midten, så der er to “ringe”, som ligger bag hinanden. De er bundet fast til tasken med et korssting. Enderne er bundet sammen på indersiden med et par knuder.

Herefter er stroppen ført igennem begge ringe fra bagsiden, over toppen på den forreste svamp og tilbage igen gennem den bagerste.

Stroppen er nålebunden i strømpegarm i brodensting, som minder om oslosting, bortset fra at man går igennem tre loop bag tommel, i stedet for en. Se brodensting.

I den anden side, er stoppen bare syet fast direkte på tasken med et korssting.

Færdig taske, klar til at blive fyldt med dejlige naturmaterialer på næste tur.