Kemien bag plantefarvning
Her er lige kort om hvorfor planter kan farve uld, samt “knude-koder” til efterbejdse.
Her er lige kort om hvorfor planter kan farve uld, samt “knude-koder” til efterbejdse.
Ved min sidste farvning med lugtløs kamille, fik jeg lidt blandede resultater. Derfor prøvede jeg igen, denne gang med også at prøve at se hvad der sker hvis farvesuppen bliver mere syrlig, basisk eller tilsat efterbejdse i form af jern, tin eller kobber.
Nu er det ikke fordi at denne blog kun skal handle om plantefarvning, men der er så mange muligheder for tiden og det er en aktivitet der godt kan kombineres med at passe et spædbarn. Ved plantefarvning er det ok at det lige simrer en halv time mere, eller ulden står i farvesuppen et par dage. Så der kommer nogle flere farvninger den næste tid. Denne gang om en hurtig farvning korngult med mjødurt.
Det startede med et kikset forsøg på solfarvning med birkeblade, men blev i stedet til en olivengrøn lavet med bregne og hjemmelavet jernvitriol.
Forrige sommer fik jeg et par frø af hvad jeg fik at vide var farve-gåseurt (Anthemis tinctoria), men som viste sig at være lugtløs kamille (Tripleurospermum perforatum). Den kunne også farve en flot varm gul, som jeg dog havde noget svært ved at genskabe.
I en del trin-for-trin med plantefarvning har jeg blot nævnt at ulden er førbejdset med alun, uden at gå specielt i dybden med det. Det prøver jeg hermed at rette op på.
Bejdsningen gør at farven hænger bedre ved ulden ved at åbne det yderste lag på fibrene. Standardmetoden er med alun, men man kan også bruge andre metaller, samt visse planter.
I gave til en barnedåb, lavede jeg en sansebog med arkæologisk tema, da det er forældrenes erhverv. Det gav mulighed for at bruge forskellige pelse, plantefarvet uld og andre mere eller mindre naturlige materialer.
Jeg havde læst at man har brugt skov-storkenæb (Geranium sylvaticum) til at farve både blåt og sort med, så det skulle afprøves. Resultatet blev ikke helt så prangende, men det gav mulighed for at lege med syre/base og jernvitriol.
Det er dejligt med en god omgangskreds, som ved man gerne vil have pels. I denne omgang var det en selvdød kat, en skudt ræv og en overkørt mår. Her er behandlingen med at flå og garve ret ens, så jeg skifter i beskrivelsen lidt med billeder fra de forskellige dyr.
Vi har en løvefod (Alchemilla vulgaris) staude, der havde bredt sig for meget. Det overskydende brugte jeg til at farve gråt uld grønt og hvidt uld kraftig gult.