I efteråret alungarvede jeg en grævling og spændte skindet op for sidste tørring. Desværre blev det regnvejr og jeg måtte skære kanterne af skindet, fordi de begyndte at rådne. Resten af skindet blev tørret omhyggeligt og er nu blevet syet om til en skuldertaske. Hvordan jeg gjorde det, kommer her.
Efter at have haft et grævlingeskind liggende til alungarvning i en uge, var det tid til at få den spændt ud. Der havde været ret høj luftfugtighed, men jeg håbede at det ikke havde indvirket for meget på processen. Skindet har trods alt ligget under halvtag.
Pelsen fra den grævling jeg havde fundet, var igang med at blive alungarvet og tilbage var kraniet. Jeg ville prøve en anden metode til at koge kraniet, end den jeg brugte til kraniekogning af ged. Grævlinge kraniet blev udsat for vask ved simre temperatur, tilsat opvaskemiddel, for at se om det var bedre til at få kraniet rent, end kogning.
På vej hjem fra en buejagt, hvor der ikke var noget, kom vi til et sted hvor en grævling var blevet ramt af en bil. Det er ikke den første nedkørte grævling jeg er kommet forbi, men ind til videre har de alle ligget for længe til at kunne bruges. Men selv om denne var blevet kold, var den i god stand – omstændighederne taget i betragtning.