Hjernegarvning af gedekid
Jeg fik et lille gedekid, der desværre var død under en uge gammel. Skindet hjernegarvede jeg. Det vil sige, det blev mere pergament, end pels.
Indianer hårsmykker
Fra små stykker læder, flotte fjer og perler, lavede jeg nogle hårsmykker i indianer stil, som let kan varieres alt efter hvad man har på lager af materialer.
Vikinge vendesko
Bare fødder er dejligt her om sommeren, men ikke så meget på grus/beton eller til kolde morgener. Så et par sko til mit vikingetøj var ved at mangle. Der er mange forskellige modeller. Her valgte jeg at gå i kast med et par rimelig simple, med en lukning i siden.
Skuldertaske i grævling
I efteråret alungarvede jeg en grævling og spændte skindet op for sidste tørring. Desværre blev det regnvejr og jeg måtte skære kanterne af skindet, fordi de begyndte at rådne. Resten af skindet blev tørret omhyggeligt og er nu blevet syet om til en skuldertaske. Hvordan jeg gjorde det, kommer her.
Ildpose af egernskind
Det er begrænset hvad man kan lave af et enkelt egernskind. Men en lille pose til det mest basis udstyr til at lave ild med, kunne det blive til. Jeg forede den med grønt uldstof, lavede en “agern” knap til at lukke posen og syede halen, så pose kunne hænges fra et bælte.
Skydeseddel cover
3D bueskydningsstævner har den store fordel at de oftest foregår ude. Det kan dog være upraktisk at skulle registrere sine point på papir, når det øser ned og det ikke er tilladt at skrive point på telefonen. Derfor lavede jeg et cover til skydesedlen i hjemmegarvet gedeskind.
Tændstikæske i sælskind
Jeg ville gerne have en tændstikæske, som lidt bedre kunne tåle vand end dem af pap. Man kan købe mange i plast, men de er nu tit ikke så kønne. Derfor besluttede jeg mig at lave en i sælskind, inspireret af inuit og samisk håndværk (kaldet duodji). Den kunne selvfølgelig også laves uden mønstre, men jeg syntes det var sjovt at lege lidt med de konstraster, der alligevel var i det skind jeg havde.
Fremstilling af senetråd
Senetråd har været brugt til rigtig meget i løbet af historien. Fra syning af tøj til værktøj og våben. Jeg havde fået at vide, at det skulle være ret tidskrævende. Men det der tog længst tid, var at skaffe nogle ben med passende sener i. Endelig fik jeg fat på et sæt rådyrben og arbejdet kunne gå i gang.
Vådgarvning af rådyrskind – plus flåning
Det er altid spændende med et nyt skind. Denne gang et rådyr skind, som jeg kunne få til en familiefrokost, mod at jeg tog det af dyret ved samme lejlighed. Så det medførte at jeg flåede dyr i mit gamle legehus, iført festtøj og med min mor som fotograf. Det vil sige at der ikke er fotos kun af mine hænder, men også at der ikke er helt så mange trin-for-trin som normalt. Jeg vil selvfølgelig stadig beskrive hele proceduren, hvor jeg også begynder på en vådgarvning.
Udvid tøjet med kiler – som de gjorde i ærtebølletiden
Det har nok altid været nødvendigt at udvide tøjet fra tid til anden. En kile – et trekantet stykke stof – er praktisk til det formål, da det som regel er mere i den ene ende end den anden, at der er brug for mere plads. Men formen vælger man selvfølgelig efter, hvor der er brug for ekstra plads.
I dette tilfælde er det faktisk omvendt. Et rådyrskind har været udgangsmaterialet for en trøje, men det dækker kun ryg og noget af armene. Det var nødvendigt at sy skind på resten.