Astas arkæologiske sansebog
I gave til en barnedåb, lavede jeg en sansebog med arkæologisk tema, da det er forældrenes erhverv. Det gav mulighed for at bruge forskellige pelse, plantefarvet uld og andre mere eller mindre naturlige materialer.
Flåning og garvning af mår, kat & ræv
Det er dejligt med en god omgangskreds, som ved man gerne vil have pels. I denne omgang var det en selvdød kat, en skudt ræv og en overkørt mår. Her er behandlingen med at flå og garve ret ens, så jeg skifter i beskrivelsen lidt med billeder fra de forskellige dyr.
Opdatering på vikinge vendesko
Sidste sommer lavede jeg et par vendesko til at bruge på Vikingecenter Fyrkat. Det nåede at blive til et par reparationer, inden jeg måtte opgive sålerne. Her er et par billeder fra undervejs.
Hjernegarvning af gedekid
Jeg fik et lille gedekid, der desværre var død under en uge gammel. Skindet hjernegarvede jeg. Det vil sige, det blev mere pergament, end pels.
Vikinge vendesko
Bare fødder er dejligt her om sommeren, men ikke så meget på grus/beton eller til kolde morgener. Så et par sko til mit vikingetøj var ved at mangle. Der er mange forskellige modeller. Her valgte jeg at gå i kast med et par rimelig simple, med en lukning i siden.
Skuldertaske i grævling
I efteråret alungarvede jeg en grævling og spændte skindet op for sidste tørring. Desværre blev det regnvejr og jeg måtte skære kanterne af skindet, fordi de begyndte at rådne. Resten af skindet blev tørret omhyggeligt og er nu blevet syet om til en skuldertaske. Hvordan jeg gjorde det, kommer her.
Vådgarvning af rådyrskind – plus flåning
Det er altid spændende med et nyt skind. Denne gang et rådyr skind, som jeg kunne få til en familiefrokost, mod at jeg tog det af dyret ved samme lejlighed. Så det medførte at jeg flåede dyr i mit gamle legehus, iført festtøj og med min mor som fotograf. Det vil sige at der ikke er fotos kun af mine hænder, men også at der ikke er helt så mange trin-for-trin som normalt. Jeg vil selvfølgelig stadig beskrive hele proceduren, hvor jeg også begynder på en vådgarvning.
Udvid tøjet med kiler – som de gjorde i ærtebølletiden
Det har nok altid været nødvendigt at udvide tøjet fra tid til anden. En kile – et trekantet stykke stof – er praktisk til det formål, da det som regel er mere i den ene ende end den anden, at der er brug for mere plads. Men formen vælger man selvfølgelig efter, hvor der er brug for ekstra plads.
I dette tilfælde er det faktisk omvendt. Et rådyrskind har været udgangsmaterialet for en trøje, men det dækker kun ryg og noget af armene. Det var nødvendigt at sy skind på resten.
Rødfarvning af skind med okker/jernoxid
For tiden er jeg en del ude i Sagnlandet Lejre og hjælpe med at fremstille kostumer til en fremtidig dokumenter på DR. I den forbindelse blev det også testet at farve skind rødt på den ene side og derefter sy det sammen, så det var hudfarvet på den ene og rødt på den anden. Det blev en noget fedtet affære.
Lap huller i tøj – jernalder stil
Der har nok altid været behov for at lappe huller i tøj. Heldigvis kan man bruge de samme typer sting til reparationer, om det er skind, læder, hjemmevævet stof eller moderne tekstiler. Her er nogle simple sting, man har brugt helt tilbage fra forhistorisk tid. De er gode at kunne på farten, når man er langt væk fra symaskine.